8 tips til internet investorer

8 tips til internet investorer

Nå, så sidder du måske og overvejer at gøre en kometkarriere inden for internet og hjemmesider? Har du en stak pengesedler, der fortjener at blive omsat til endnu flere? Hvordan kommer du videre med henblik på internettet? Altså, hører du til internet investorer der ønsker at tjene endnu flere penge? Så læs med her, for GHacks har gode tips til folket.

Start realistisk
Hvis du overvejer at købe en færdigpakke, så undlad at spendere en hulens masse penge på et enkelt website og dets nuværende form. Få noget erfaring om web, betaling, søgemaskiner og den slags.

Prisen
Den er svær. Nettips er jo ikke prisen værd, når man tager den million i udsigt, som denne forfatter ville tage for sitet og dets muligheder. Desuden er du nødt til at kigge på potentialet. Hvis du køber en færdigpakke, så bed om at få lidt økonomiske detaljer på plads, især detaljer fra Google Analytics eller AdWords, som er gode pejlemærker for økonomien bag sitet.

Besøgende
Hvor mange besøgende har sitet, og hvor kommer de fra? Kommer de direkte fra ”ingenting”, altså stammer de besøgende fra avisannoncer, reklamer eller fra visitkort (groft beskrevet)?  Stammer de besøgende fra supergode placeringer i Google? Lander de på sitet fra partnersites eller andre former for referrals? Eller er antallet af besøgende et resultat af betalende trafik? Igen: kræv en uddybende statistik for sitet.

Omdømme
Hvilket omdømme har sitet? Det er muligt at den hjemmeside du ønsker at købe har en hulens masse besøgende, men hvad nu hvis sitets omdømme er dårligt og mindre flatterende? Kan du rette op på det? Tænk hvis Google pludselig udelukker sitet fra søgeresultaterne på grund af søgemaskineoptimeringsspam…

Bagmanden
Inden du køber websitet, er det en god ide at tjekke bagmandens baggrund og hensigter. Er personen den han/hu udgiver sig for at være? Hvor længe har de ejet domænet? Hvor mange data står der på hjemmesiden?

Ekspertise
Det er muligt at der er mange penge i at sælge loppemidler til hunde, men hvad nu hvis din ekspertise går på totaktsmotorer til speedbåde? Overvej at købe et website, der tager udgangspunkt i et fagområde, hvor du har viden og føling. Det er nok ikke så godt at købe et site, der handler om et emne, hvor du er på ”udebane”.

Tiden
Endelig: hvor meget tid forventer du at bruge på projektet? Har du oceaner af tid, så kan et ufuldstændigt website være en god investering, men omvendt skal du regne med at et website, der mangler masser af informationer og muligheder for de besøgende, trænger til et gevaldigt skub i den rigtige retning. Derfor er reglen at jo mindre tid et website trænger til vedligeholdelse, jo bedre – med mindre du har råd til at få andre til at gøre arbejdet for dig.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *