5 drevne fredagslinks

5 drevne fredagslinks

Det må indrømmes, at sidste uges fredagslinks blev lige tematiske nok – så denne gangtager vi inspiration fra hele land- og menukortet.

http://www.thingiverse.com/ – Thingiverse er en hjemmeside, der går ind i temaet 3D-printere med en praktisk tilgang; her kan man poste designs, som der kan laves på 3D-printere. I skrivende stund vises på forsiden en entusiast, der har modelleret et menneskehjerte! Indlæggene publiceres som udgangspunkt med de nødvendige filer til at udføre det selv, hvis man skulle ligge inde med en sådan 3D-printer, og der er mange gode idéer til inspiration.

http://500px.com/ – 500px er en hjemmeside, hvor fotografiske entusiaster kan lægge deres billeder til resten af verdens beundring. Imponerende fotoeksperimenter og efterbehandlede billeder kan findes her – kast et blik på de listen over de mest populære og indrøm, at det er godt håndværk.

http://musopen.com – MusOpen er en hjemmeside med klassisk musik. Det er et projekt, hvor man har taget imod lydfiler fra orkestre rundt omkring, der har indspillet musik og udgivet det under en licens, hvor det er tilladt at dele. Projektet har også indsamlet penge til at indspille klassiske musikstykker af høj kvalitet i såvel orkester som indspilning, der følgende kunne publiceres til fælles glæde. Siden indeholder også en mængde noder til den type musik.

http://www.codecademy.com – Codeacademy er et projekt, der blev søsat, fordi ophavsmændene bag projektet ikke kunne finde en god indgang til at lære programmering til hjemmesider. Siden giver en pædagogisk gennemgang af programmering af forskellige typer sider og funktioner med HTML og Javascript.

http://www.netslank.dk/recipes – Måske spiser man ikke for vægttabets skyld, men hvis man skal spise godt, kan man jo ligeså godt prøve nogle opskrifter, der ikke skærer alt for mange år af éns levetid. Siden Netslank har en masse gode opskrifter, som kan inspirere.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *