4G fra Kazam

4G fra Kazam

Så sker det lige om lidt: World Mobile Congress i Barcelona finder sted, og som altid er vi smartphone nørder klar til at holde øje med nye tiltag. I år går øjnene for eksempel imos Samsung, som vist nok er klar med en 5’er, og så er der Sony, der snakker om noget Z2. Men i skrivende moment er der ikke noget der er givet på forhånd. Det er der derimod fra Kazam, som vel sagtens kan karakteriseres som den lille nye dreng i klassen. Nettips har tidligere skrevet om en smartphone med plads til 2 simkort fra Kazam og nu er Kazam ude med spændende nyt. De lancerer nemlig snart smartphones, der er klar til 4G – et vigtigt punkt for en smartphone anno 2014.

4G er jo højhastighed på smartphones i dag. Med 4G er du i stand til at downloade ting og sager til din smartphone i en hastighed på op til 35 Mbit i sekundet. En vældig pæn hastighed må man sige. De første modeller fra Kazam var ikke gearet til 4G (eller LTE som det også kaldes), men de kommende modeller er altså gjort parate til at drøne ud på den teknologiske motorvej sammen med de store drenge fra Samsung, HTC, Sony og iPhone (plus alle de andre). Kazam har udviklet deres Thunder2 serie, som er en serie af smartphones med quadcore processorer.

– Behovet for LTE telefoner fortsætter med at vokse i hele Europa. Vores lancering i dag viser vores engagement på markedet og vores evne til at reagere hurtigt, siger Michael Coombes, CEO hos Kazam.

Kazam vil gerne skille sig ud fra mængden, og det gør virksomheden blandt andet med en 2 års skærmgaranti, hvor du får udskiftet din skærm kvit og frit, hvis den går i stykker ved et uheld. De kommende topmodeller bliver tilgængelige i Danmark i andet kvartal. Nettips har desværre ikke priser på de kommende modeller.

www.kazam.mobi

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *