32 bit og 64 bit Windows?

32 bit og 64 bit Windows?

Skal jeg vælge 32 bit eller 64 bit Windows? Det spørgsmål trænger sig ofte på, når folk overvejer at skifte deres Windows XP eller Vista ud med Windows 7. Når de så hopper ud på nettet for at købe en Windows 7, støder de ind i problematikken omkring bit-versionen: 32 bit eller 64 bit. Det ER en anelse teknisk, så her vover vi at gøre et forsøg på at anskueliggøre den lille forskel.

Først og fremmest skal vi henlede opmærksomheden på computerens processor: er der tale eom en 32 bit eller en 64 bit? Hvis man ejer en “traditionel” 32 bit processor nytter det nemlig ikke at anskaffe sig en 64 bit version af Windows 7. Denne 64 bit version kræver nemlig en processor, som magter de 64 bit, og det er langt fra alle computere, som har sådan en 64 bit fætter indenbords. Hvis du allerede nu er blevet nysgerrig efter at vide hvilken version du har installeret, så prøv at højreklikke på Denne computer og vælg Egenskaber. Her får du et overblik over mange ting, blandt andet hvilken bit-version du bruger.

Men tilbage til spørgsmålet: skal jeg vælge 32 bit eller 64 bit? Først og fremmest er 64 bit-teknologien nyere, så vi må stole på at der er tale om en forbedret af slagsen. Hvis man bruger en 32 bit processor, er der en begrænsning på RAM-lageret. Det er nemlig således at du maksimalt får glæde af fire GB RAM, hvis du er på 32 bit-vognen. Den kan ikke kapere over fire GB RAM. Da mange af tidens programmer er ægte RAM-ædere, kan det altså være en brugbar tanke at vælge 64 bit-versionen, idet du hermed får glæde af RAM-lagre på over fire GB. Desuden er 64 bit en venlig fætter, idet den ikke stjæler RAM til eksempelvis grafikkort. Det gør 32 bit-versionen.

Hvis du vælger 64 bit får du desuden den fordel at de fleste 32 bit programmer fungerer fint. Derimod lader dette sig ikke gøre den anden vej. Bemærk dog at der kan være ugler i mosen, hvis du for eksempel  ønsker at slutte ældre printere eller scannere til. Her i huset står en Epson scanner utilsluttet, simpelt hen fordi Epson ikke fremstiller 64 bit drivere til min model. Træls. 

Hvis du er i tvivl om hvilken version du skal vælge, råder jeg som regel folk til at vælge den nyeste teknologi, altså 64 bit. Dette skulle dog ikke have en større indflydelse, hvis man ejer en Mac eller en Linux-pc.

Kilde: www.lifehacker.com/5431284/

Læs også: http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-vista/32-bit-and-64-bit-Windows-frequently-asked-questions

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *