3 tips til at forlænge din iPhones levetid og batteri

3 tips til at forlænge din iPhones levetid og batteri

Selvom den teknologiske udvikling har gjort telefonerne mere avancerede og med iPhonen gjort, at man har en lille computer i lommen hele tiden, er der en ulempe ved de nye telefoner. En iPhone løber hurtigere tør for strøm end en gammel telefon ville gøre. Er du træt af, at din iPhone pludselig ikke har mere strøm, er der nogle forskellige ting, du selv kan gøre for at forlænge batteriets levetid. Vil du have nogle tips til, hvordan du forlænger batteriet på din iPhone, så læs med her.

1. Ryd op i apps på din telefon

Mange har en masse apps på telefonen, som de ikke bruger. Hvad mange ikke ved er, at alle disse apps trækker en masse strøm fra batteriet. Det kan derfor være en god idé at gå igennem sin iPhone og slette de apps, man eventuelt ikke bruger mere. På den måde kan man spare en masse batteri. Det er desuden også vigtigt at huske at lukke alle fanerne, hvis man har været på internettet med sin iPhone, da en masse åbne faner ligeledes trækker meget strøm fra telefonen. Det er også en god idé at undgå at lade telefonen op om natten, da batteriet bliver slidt af at sidde i opladeren i lang tid. Lad derfor telefonen op, mens du selv er vågen og træk stikket ud, når iPhonen er tilstrækkeligt opladt.

 

2. Hav et batteri med på farten

Ved man, at man får brug for at forlænge batteritiden mens man er på farten eller rejsen og ikke umiddelbart har adgang til en stikkontakt, kan man overveje at tilslutte en powerbank. En powerbank er en transportabel energikilde, som man lader op hjemmefra. På den måde har man altid strøm lige ved hånden, så man kan redde sin iPhone fra at løbe tør for batteri. En powerbank fylder ikke særlig meget og er nem at have med i tasken, hvis man for eksempel skal på ferie, hvor man ikke er sikker på, at man har adgang til en stikkontakt.

 

3. Sæt et nyt batteri i din iPhone

Jo ældre ens iPhone bliver, jo dårligere bliver batteriet også. Har man en ældre version af iPhone, men ønsker man ikke at skifte den ud med en nyere model, kan man med fordel optimere sin eksisterende telefon ved at få batteriet skiftet. Faktisk vil et dårligt batteri som udgangspunkt også betyde, at din iPhone bliver langsommere. Det sker kort sagt fordi, at Apples iOS reducerer systemets ydeevne, for at undgå pludselige nedlukninger. Der kan altså være flere fordele ved at skifte dit iPhone batteri til et helt nyt. Du får længere batteritid og hastigheden tilbage, som du kender fra den gang du købte den.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *