15.000 breve til ”fildelere”

15.000 breve til ”fildelere”

I England har ACS:Law fundet det store haglgevær frem og er nu klar til at sende en byge af breve afsted til folk, som de mistænker for fildeling. Brevene skulle blive sendt i starten af det nye år efter at firmaet ved hjælp af 2 domme i højesteret har fået udleveret navnene på indehaverne af op mod 30.000 IP adresser.

Grundlaget for  ACS:Laws sag for højesteretten er en henvendelse fra de 2 tyske firmaer DigiProtect og MediaCat, der mener at en del af deres klienters materiale, der er beskyttet af copyrightloven, bliver downloadet ulovligt.

Forventer frivillige aftaler.
ACS:Law ser ud til at forvente at en hel del af de brugere de henvender sig til, vil indgå en frivillig aftale, da meget af det materiale der er tale om, er af pornografisk karakter, og det derfor ikke er sikkert at folk er interesseret i at få sagen prøvet i retten. En eventuel aftale ville komme til at ligge i området mellem 2-4000 kr.

Da der i forvejen er indgivet en del klager over ACS:Law, er firmaet ved at blive set efter i sømmene af Solicitors Regulation Authority (SRA), men det ser ikke ud til at have nogen indflydelse på den aktuelle sag. Der er dog en del eksperter der har sået tvivl om, hvorvidt måden til at finde IP adresserne er skudsikker, for der har været tilfælde, hvor ældre medborgere er blevet beskyldt for fildeling uden at eje en computer.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/8381097.stm

Kommentar:
Problemet med den slags kampagner er at de ikke har nogen egentlig langsigtet virkning, firmaerne får nogle penge hjem, advokatfirmaet sikkert endnu flere og det er så det, men det ændre nok ikke meget i folks vaner. Et anden problem med den slags spredehagl kampagner er, at der ingen garanti er for at uskyldige ikke ender med at komme i skudlinien, og det er ikke godt nok.

Læs også:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *